Ved jernpladsen, Nørrebro1941

Genbrugets nødvendighed

På 1940’ernes Nørrebro i København blev hver en øre vendt og intet måtte gå til spilde. Det indfangede Folmer Bendtsen i sine socialrealistiske malerier. Her er rustent jern indsamlet til genbrug. Bygningerne i baggrunden synes opført hurtigt og planløst og vil måske snart være nedbrudt til brokker igen. Der er ikke en menneske i sigte, men vejen slynger sig med overraskende elegance mellem de høje hegn og ind på jernpladsen, klar til at tage imod nye forsyninger eller sende skrottet tilbage i cirkulation. Skorstenen i baggrunden fortæller om småindustri midt i et kvarter, der var forurenet og usundt.

Selvlært arbejdermaler

Folmer Bendtsen lærte sig selv at male og fik sit gennembrud i 1935 på et afbud, da en anden kunstner brændte en kunsthandler af. Han fik fine anmeldelser og udstillede umiddelbart efter på Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborg og blev optaget i kunstnersammenslutningen Kammeraterne. Bendtsen havde indtil da været klunser og gadehandler. I 1937 skrev han:

”[Jeg] har kun været Maler, for Alvor, i godt et Aar. Inden dette for mig store Mirakel skete, har jeg været Sømand, Gadesælger, Arbejdsløs, Hjemløs, lidt af hvert, men aldrig uden Haab og heller aldrig helt uden Humor. Jeg beklager, at jeg ikke, tidligere end Tilfældet er, har opfattet Livet malerisk, men det kommer vist af, at jeg var i Nærkamp med det. […] Jeg er glad for at male, selvom mine Emner er fra Steder, hvor Forbipasserende ikke føler Glæde: Arbejderkvarteret paa det yderste Nørrebro.”

Bendtsens loyalitet og fortrolighed med sine motiver gjorde ham til en af den socialt bevidste kunsts mest overbevisende malere. Han fik derfor også store offentlige udsmykningsopgaver, hvor arbejderen og håbet om velfærdsstatens fornyende kraft er gennemgående.