Gå til indhold
Lukket i dag

Kunst og kaffe - om samtidskunst og SLUSEN

Deltag i et spændende foredrag, der klæder dig bedre på til at opleve vores aktuelle særudstilling SLUSEN.

Museets kunsthistorier og udstillingsansvarlige, Anna Krogh, giver dig denne lørdag eftermiddag et indblik i samtidskunsten og hvordan den adskiller sig fra mere ‘traditionel’ billedkunst, som Ribe Kunstmuseum primært er kendt for.

SLUSEN er en udstilling, hvor du ikke blot skal betragte kunsten, men også selv være en del af den. Så hvordan skal vi som gæst forholde os til det? Og er der mon en forkert måde at opleve udstillingen på? (hint: det er der ikke)

Anna vil også komme ind på udstillingens temaer og hvordan de er tæt knyttet til Ribe å, Vadehavet og hele den natur vi har så tæt på.

Efter foredraget kan du besøge udstillingen på egen hånd. Eller måske igen, for det er helt op til dig, om du vil møde op i god tid inden foredraget starter og se udstillingen først. Med i billetprisen hører også en kop kaffe (deraf navnet) og kage, der nydes under foredraget.

Denne lørdag foregår der også en performance i særudstillingen. Dette vil Anna også komme ind på og hvordan den er tiltænkt fra kunstnerens side.

Billetpris inkl. en kop kaffe og kage
Årskortholdere: Gratis (billet til 0 kr. skal bookes)
Medlem af Ribe Kunstforening 150 kr + gebyr
Standard billet: 150 kr + gebyr

Begrænsert antal pladser. Køb billet i museumsbutikken eller online