Torsdag d. 28. august kl. 16:30-18

Musikalsk og litterær fortolkning af kærligheden mellem Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen

2025 er et lille Carl Nielsen år: Han ville været blevet 160 år. 2025 er også 80 år for hustruen, billedkunstneren Anne Marie Carl-Nielsens død.

Så der er god grund til at markere de to kunsterne dette år.
Pianisten Kristine Thorup har i den anledning flettet de to personligheder ind i hinanden i en interessant koncert, hvor noget af Carl Nielsens klavermusik spejles Anne Marie Carl Nielsens værker. Det forholder sig sådan, at Anne Marie Carl Nielsen ofte brugte sin mand i sin kunst (buster, statuer, titelblade m.m.), mens Carl Nielsen næsten aldrig refererede til hende eller hendes kunst i sin musik. For at råde bod herpå har Kristine Thorup samarbejdet med komponisten Mogens Christensen for at få lavet klaverstykker, der spejler Carl Nielsens klaverstykker i nogenlunde samtidige værker af Anne Marie Carl-Nielsen.

Til dette fyraftensarrangement kommer du til at høre Carl Nielsen klavermusik og nye spændende (og underholdende) spejlstykker, samt digte af forfatter Jesper Lützhøft.

Billetkøb sættes til salg 1.juli

Pianist Kristine Thorup og forfatter Jesper Lützhøft
Pianist Kristine Thorup og forfatter Jesper Lützhøft