Ribe Domkirke i måneskin

Jørgen Roed (1808-1888)

Ribe Domkirke i måneskin1836

  • Olie på lærred, 33 x 41 cm
  • RKMm0491
  • På magasin

Rejsen til Ribe med en konkurrence for øje

I sommeren 1836 rejser Jørgen Roed til Ribe med ét formål: At udføre et maleri med Ribe Domkirke som motiv. Grunden herfor var en konkurrence, som Kunstforeningen havde udskrevet nogle måneder forinden. Opgaven lød på ”en Fremstilling af det Indre eller Ydre af Domkirken i Ribe". Roed var den eneste, der deltog i konkurrencen og han blev belønnet 300 rigsbankdaler for sit maleri Det indre af Ribe Domkirke, der i dag kan ses på Den Hirschsprungske Samling.

I måneskinnets skær

Roed forlod ikke Ribe førend han også havde malet domkirkens ydre - på bestilling af etatsråd Bech. Dette værk hænger i dag på Ribe Kunstmuseum. På maleriet ses domkirken på en vis afstand. Således følte Roed måske, at han bedst kunne betone dens tyngde og monumentalitet. Månen er ikke til at tyde bag de tunge skyer, der henligger byen i et mørke. Men ikke domkirken. Læg mærke til, hvordan korpartiet, tårnet og en del af domkirkepladsen bliver oplyst af en ubekendt lyskilde. Læg også mærke til de omkringliggende huse og nattegængeren med sin hund i forgrunden. Kunne Roed have set sit snit til at male en vægter fra byen?

Motivet gentages

Roed beskrev mødet med Ribe og Ribe Domkirke ved nattetide i et brev til sin kæreste i juni 1836: "Maanen kom et Øieblik igennem og først nu saa jeg den præktige Kirke, en Skitze af det ydre maa jeg endelig have..." Men det var ikke kun månen, der imponerede Roed. Det gjorde morgensolen også, og på Statens Museum for Kunst kan man se et solbelyst prospekt af domkirken, malet fra samme nordøstlige vinkel.

Forbindelsen til Statens Museum for Kunst

Roed udførte adskillige værker fra sin tid i Ribe. Vi ved ikke præcis, hvor mange, men flere malerier og tegninger kan ses i samlingen på Statens Museum for Kunst - heriblandt nogle små billeder, som lektor Jacob Helms kan have set eller lånt (af Roed) til sit skrift om domkirken fra 1870. Samme Helms var den første ripenser, som legede med tanken om et kunstmuseum i byen. I 1852 skrev han et brev til N.L. Nøyen, som var direktør for Statens Museum for Kunst med et håb om at kunne nogle af museets maleriet til et kunstmuseum. Anmodningen fik et venligt afslag.