Mandag 20. maj 2024 kl. 14-14.45

Lyt og se med, når vi viser om i vores nye særudstilling: I lyset af Nordafrika - J.F. Willumsen og andre danske kunstnere

Kom med vores dygtige museumsformidlere på tur gennem særudstillingen I lyset af Nordafrika - J.F. Willumsen og andre danske kunstnere. Vi viser værker af og fortæller om en række danske kunstnere, der opholder sig i Nordafrika fra ca. 1880-1960. Her havde Frankrigs kolonisering af Algeriet, Tunesien og Marokko åbnet op for en væsentlig turistindustri, og det tiltrak danske kunstnere som J.F. Willumsen, Theodor Philipsen, Gerda Wegener og Ejler Bille. De er alle repræsenteret på udstillingen.

Fælles for kunstnerne var, at de blev betaget af lyset og muligheden for at kaste sig over anderledes motiver. Fælles for kunstnerne var også, at de ikke umiddelbart var interesserede i den virkelighed, der gemte sig lige under den eksotiske og farverige turistoverflade, nemlig den franske kolonimagts undertrykkelse af den nordafrikanske befolkning. Vi forsøger at folde tiden omkring Willumsen og de andre danske kunstneres ophold i Nordafrika ud og forstå deres tilgang til Nordafrika gennem deres kunstværker og gennem et omfattende arkivmateriale bestående breve, fotografier, plakater og film.

Gratis, når entréen er betalt.