Hvis portrættet var en scene
Selvportrætter er alle vegne i dag. De findes ikke kun inden for kunstens verden, men også på de sociale medier, hvor vi kender dem som selfies. Selvportrætter er langtfra et nyt fænomen. Det første malede selvportræt kan føres helt tilbage til den hollandske maler Jan van Eyck i 1400-tallet. Med udgangspunkt i udvalgte værker, arbejdes der med portrætter, selvportrætter og selviscenesættelse i kunsten. Vi kommer til at bruge begreber fra teaterverdenen og identificerer, hvordan kunstneren iscenesætter de portrætterede via kropssprog, kostumer, kulisser, rekvisitter og roller. Eleverne skal på egen hånd ud at undersøge værker for disse begreber via praktiske øvelser.
Varighed: 60 min.
Forløbet opfylder kompetence mål for Billedkunst (billedanalyse, visuel kommunikation) Dansk (fortolkning, fremstilling, kommunikation).