Gå til indhold
Åbent i dag 11:00 - 17:00
Foredrag og fællesspisning

Foredrag og fællesspisning

En aften i kvindernes tegn

Tirsdag d. 1. september kl. 17-21

Tag din mor, datter, søster eller veninde under armen – og oplev en inspirerende kvindeaften på Ribe Pakhus

I anledning af den aktuelle udstilling Livstid. Modne kvinder i kunsten inviterer Ribe Kunstmuseum dig på en helt særlig aften fyldt med stærke fortællinger, fællesskab, god mad og nye perspektiver på kvinders historie.

Nyd en let og lækker middag, mens I bliver klogere på de kvinder, der har formet historien – men som alt for ofte er blevet glemt.

Historiker og forfatter Gry Jexen, kendt fra bestselleren Kvinde kend din historie (og instagram kontoen af samme navn), tager jer med på en fascinerende rejse gennem historien og fortæller om de kvinder, vi alle burde kende.

Efter middagen møder I forfatter og journalist Sara Alfort, som med afsæt i sin anmelderroste bog Dengang træerne voksede ind i himlen fortæller historien om de skandinaviske kvinder, der i slutningen af 1800-tallet rejste ud i Europa for at skabe sig en karriere som kunstnere. En fortælling om mod, ambitioner og drømme – og om kvinder, der gik deres egne veje.

Sted: Ribe Pakhus

Arrangementet inkluderer:
To foredrag
Aftensmad (ekskl. drikkevarer)
Én fri entré til Ribe Kunstmuseum fra den 13. juni til og med den 20. september 2026 (billet vises ved ankomst til museet)

Billetpris

Årskortholdere: 275 kr.+ gebyr

Standard billet: 350 kr. + gebyr

Medlem af Ribe Kunstforening: 350 kr.+ gebyr

Køb din billet online eller i museumsbutikken.

Mød forfatterne Gry Jexen og Sara Alfort

Mød forfatterne Gry Jexen og Sara Alfort

Derfor skal du med:

  • To inspirerende og tankevækkende foredrag
  • Hyggeligt samvær og fælles middag
  • Nye perspektiver på kvinders liv, muligheder og historie
  • Entré til den aktuelle udstilling Livstid. Modne kvinder i kunsten på Ribe Kunstmuseum